Luft til vand-varmepumpen virker ved at omdanne varmeenergien i udeluften til rumvarme og varmt brugsvand. Varmepumpen er forbundet med centralvarmesystemet i din bolig, der sørger for at forsyne dig med varme i radiatorerne og varmt vand i hanerne via varmtvandsbeholderen. Luft til vand-varmepumpen er el-drevet og leverer 3,5-5 gange så meget varmeenergi, som den anvender i el-energi. Det gør den til et økonomisk og bæredygtigt alternativ til fx oliefyr, naturgas eller fjernvarme.
Et luft til vand-varmepumpe anlæg har ikke helt den samme effektivitet som et jordvarmeanlæg, men til gengæld er den billigere i investeringsomkostninger og er heller ikke afhængig af størrelsen på grunden.